Cafeen

I Studenterhusets café har vi mange indbydende mad- og drikkevarer på menukortet.
Der er sodavand og øl, men også varme drikke som kaffe og kakao.
Er du sulten, kan vi blandt andet byde på en sandwich eller en toast – både almindelige og vegetariske. Er du mere til det sunde og lette, serverer caféen desuden frisk frugt. Men vi har også sørget for lækkerier til den søde tand med chokolade og chips.
Når mørket bryder frem, og du snører danseskoene til byturen, tænder vi for fadølshanerne og langer øl, drinks og shots over disken.
Vi snyder dig selvfølgelig ikke for billige fadøl i dagtimerne. Derfor har vi happy hour hver fredag fra klokken 15:00-17:00.
Vi er her for jer, de studerende. Derfor er alle caféens priser studievenlige. Det er lige meget om det er morgen, middag eller aften.

Se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter