sideBar

  • bliv medlem banner

    Støt dit Studenterhus med et

    Medlemskab

    For kun 0kr. pr år
    Få kontante fordele i entré og i baren
    Bliv medlem her

  • frivillge2012banner1000bit

    FÃ¥ nye venner i Odense

    Bliv frivillig

    kontakt os på frivilligansvarlig@studenterhus
    eller se mere her på hjemmesiden under Bliv frivillig

Facebook



Seneste nyt

Ole Kirk Fonden er gavmilde

Det er med stor glæde, Læs mere…

Stillingsopslag - afviklere

Til cafeen i Odenses nye studenterhus søges 10-15 lønnede afviklere
Læs mere…

Nyhedsbrev

Subscribe

Tilmed dig nyhedsbrev og få alle seneste nyheder direkte i mailboksen.

Sponsorer

Hjemmesiden er udviklet og hostet af redWEB.dk

redweb logo white small

Doc Lounge: Ambassadøren

E-mail Print Eksport til iCal-format

Doc Lounge: Ambassadøren 

Doc Lounge: Ambassadøren
Dato:
11.04.2012 20.00 23.00
Hvor:
Studenterhus Odense - Odense
:
Film

DOC LOUNGE ODENSE PRÆSENTERER

/// AMBASSADØREN ///

Dokumentarfilm i tilbagelænede omgivelser
Featuring LIVE DJ Willie Mays

Arrangeret af STUDENTERHUS ODENSE
I samarbejde med Odense International Film Festival


____OM FILMEN____

Hvad sker der når en meget hvid europæer køber en titel, der gør ham til en afrikansk diplomat fra den ene dag til den anden - midt i et af Afrikas mest korrumperede og forarmede lande? 

Mads Brügger drager til Den Centralafrikanske Republik forklædt som en skruppelløs liberisk diplomat. Officielt for at åbne en tændstikfabrik med job til de lokale pygmæer, der lokalt er kendt for deres magiske evner. Uofficielt for at få adgang til de store reserver af diamanter, som landet indeholder. Ultimativt som dokumentarist, der vil afsløre den skjulte, bizarre og dybt korrupte diplomatiske verden i Afrika.

På internettet har Brügger fundet flere mæglere, der forhandler diplomatiske titler mellem tredje verdens lande og skruppelløse personer, der er ude på hurtige penge og eventyr:

"Jeg ville vise et andet Afrika end NGOernes med Bono og børnene med de udspilede maver. Lave en dokumentarfilm om dem, du aldrig ser: Alle dem, der feder den i Afrika, nemlig de tykke hankatte i fedtlaget omkring magten i en fejlslagen afrikansk stat, altså expat forretningsfolk, diplomater og døgnflueministre," fortæller Mads Brügger og fortsætter. 

"Det bedste sted at dreje sådan en film er den Centralafrikanske Republik, en totalt korrumperet tidligere fransk koloni, mange aldrig har hørt om før. Det er også den perfekte kulisse for det Afrika jeg drages mod i mine drømme, nemlig 1970ernes Afrika, med safari jakkesæt og tjenere i hvidt liberi og tossede lykkeriddere med planer om at kuppe sig til statsmagten".

Som vanligt går Brügger til projektet på sin særegne facon, hvor gængse genrer bliver nedbrudt, og en tragi-komedie opstår. 

AMBASSADØREN har vundet en Robert for bedste dokumentar og været nomineret til en Bodil. Filmen blev udtaget til hovedkonkurrencen i IDFA, verdens største filmfestival, og blev nomineret til Sundance Film Festivals storjuriens pris for bedste udenlandske dokumentar. 

Greb du ikke chancen i efteråret for at se denne ombruste, prisvindende og tænksomt provokerende dokumentarfilm om Afrikas sande sjæl, så kom til Doc Lounge og smag på et andet Afrika...

Instruktion: Mads Brügger
Oprindelse: Danmark, 2011
Længde: 93 min.
Sprog: Dansk, engelsk, fransk
Undertekster: Danske

Kilde: DOX Bio


____DOC LOUNGE ODENSE____

Dørene åbnes kl. 19.00 og filmen starter kl. 20.00

Vores DJ Willie Mays varmer op og af efter film med lækker lyd, og der er rig mulighed for at få sig lidt at drikke, varmt som koldt. Fra tid til anden præsenterer vi desuden en oplægsholder eller live-interview med skaberne bag aftenens film.

Vi glæder os til at give dig en stor dokumentaroplevelse!

FØLG OS PÅ www.facebook.com/docloungeodense


___NÆSTE DOC LOUNGE___

Onsdag 9. maj 2012: www.kortlink.dk/asse

Kort
:
Studenterhus Odense