Formandens blog
Status
Oprettet d. 09/02 2010 af Formanden
SÅ er det vist på tide at få skrevet noget herinde igen.
Jeg har i længere tid haft en blogkladde liggende, som jeg har arbejdet på sådan lidt ind i mellem. Jeg blev bare aldrig rigtigt tilfreds med den – mest fordi den blev for lang, nærmest en mindre roman – så nu har jeg skrottet den og er startet forfra.
Mens jeg husker det, vil jeg gerne benytte chancen til at sige tak til dem, der siden sidste blogindlæg er kommet med kommentarer. Især vil jeg gerne takke for de mange links til hjemmesider med gratis porno. Jeg behøver aldrig mangle igen.
Det, der fyldte rigtigt meget i den skrottede blogkladde, var en evaluering af efterårets aktiviteter. Og hold da kæft hvor kunne jeg snakke meget om dem! Jeg tvivler på, at jeg er den eneste, der har det sådan, at når noget endelig lykkes efter lang tids stræben, så kan man ævle løs om det i timevis med en detaljegrad, som ingen andre er det fjerneste interesserede i at få.
Så her følger relativ kortfattethed:
Planen for efterårshalvåret ’09 var ret ambitiøs. Vi skulle have flere og større aktiviteter end nogensinde før, vi skulle øge antallet af frivillige i foreningen, vi skulle øge bevidstheden om os blandt de studerende allerede fra studiestart, vi skulle mere i medierne og vi skulle øge antallet af gæster til vores arrangementer og dermed øge vores omsætning.
Og kort sagt, så er det lykkedes at gøre det hele. Der har da været enkelte fiaskoer, men de er forsvundet i success. Det er faktisk gået så godt, at vi har svært ved at få armene ned igen.
Når det er sagt, så er det er dælme også på tide, at vi rykker tættere på at leve op til vores formål. De sidste 3 år har det faktisk været lidt svært at forsvare at have fået 400.000 kr. om året i tilskud fra kommunen og uddannelsesinstitutionerne. Havde nogen spurgt mig i sommeren ’09, om jeg syntes, at vi havde gjort os fortjent til de tilskud, så ville jeg uden tøven have svaret nej.
Hvis nogen spurgte mig om det samme nu, så ville jeg have noget nemmere ved at forsvare vores tilskud. Men vi skulle egentlig gerne nå derop, hvor jeg overhovedet ikke behøvede at tænke over det og uden videre kunne svare ”Ja, for helvede! Hvordan kan du overhovedet spørge om det? Har du SLET ikke fulgt med?”. Og der er stadig et stykke vej.
Det må vist være evaluering nok.
Den rigtig gode nyhed handler nemlig ikke om det sidste halve års aktiviteter, men om det kommende halve år. Måske har I allerede set forårets arrangementsprogram her på siden. Hvis ikke, får I snart en trykt udgave smidt i nakken på jeres uddannelsessted. Og så vil vi gerne høre bare et par enkelte udbrud af ”Yeah!”.
2010 kommer desuden til at byde på lidt mere fra vores side end bare koncerter og fester. Der er et behov for, at nogen tager et ansvar for at løfte Odense som studenterby. Der er masser af studiepladser i byen, og som det fremgår af studiebolig- og -jobgarantien, er der heller ikke mangel på fugtige kælderværelser og deltidsjobs, som ingen andre gider tage. Men et eller andet sted undervejs er der altså nogen, der har glemt, at de studerende også skal have det nogenlunde rart, mens de er her.
Det er ikke nok, at Odense bare har en masse studiepladser. Hvis byen ikke også gør noget for at være interessant for de studerende, så bliver man det absolut sidste valg på listen. Og man skal ikke regne med videre stor entusiasme blandt studerende, der for manges vedkommende hellere ville være et andet sted. Man skal da slet ikke regne med, at de har lyst til at blive her efter endt studie.
Sådan et problem er noget af det, vi som studenterhus skal hjælpe med at løse. Løsningen skal med andre ord komme fra de studerende selv. Det kan godt virke uoverskueligt. Men vi har efterhånden fået bygget en god base at arbejde ud fra. Og der er en klog person, der engang har sagt, at hvis man skal flytte et bjerg, så begynder man med alle de løse sten.
Noget af det, der gerne skulle få sat skred i tingene, er vores stormøde/workshop for alle interesserede d. 27. februar. Vi håber slet og ret på, at vi én gang for alle får afklaret, hvad der er behov for at gøre ved Odense, for at byen kan blive mere interessant for de studerende, og hvad vi som studenterhus kan og skal gøre ved det, både nu og her og på længere sigt. Vi har allerede fået et par af de unge byrådsmedlemmer med på ideen, så vi både kan få kvalificerede indspark og mulighed for tilbagemelding til Odenses top.
Og så håber vi, at mødet giver udslag i, at folk vil gå derfra oplivede og med en tro på Odenses fremtid som studenterby. Sidst, men ikke mindst, håber vi, at den gode stemning vil brede sig blandt de studerende, så Odense ikke længere i så høj grad bliver opfattet som den skodby, den en gang imellem godt kan være, men i stedet som en by, som de studerende reelt har mulighed for at sætte deres præg på, så det på et tidspunkt bliver den bedste studenterby i Danmark.
Ingen kommentarer
| Skriv en kommentar »