Studenterhus
Odense

Vølvens Krea Gilde – Kun for voksne // Magiske Dage Odense

Details
Date:

oktober 17

Time:

19:00 - 22:00

Website:
Event Website
Organizer

Studenterhus Odense

Email: noreply@facebookmail.com Website: Organizer's Website
Venue

Amfipladsen 6, 5000 Odense, Denmark

Amfipladsen 6, 5000 Odense, Denmark

Kom til Vølvens Krea Gilde kun for voksne (18+) på Studenterhus Odense, hvor du kan lave din egen krystal, drømmefanger og/eller runesten, mens du smager en af vores specialøl fra vores fadølsanlæg.

Din billet giver adgang til to af vores tre værksteder (krystal, drømmefanger el. runesten). Ønsker du at besøge alle værkstederne, kan du købe adgang til det sidste på dagen. Læs mere om de forskellige værksteder herunder.

– MAGISKE KRYSTALLER
Lav din egen krystal, der beskytter mod sygdom, ulykke og trolddom eller bringer lykke, kærlighed og styrke. Og så er den tilmed flot at have stående derhjemme på reolen, liggende i lommen eller hængende rundt om halsen.

BEMÆRK! Krystallen skal størkne i minimum 24 timer, og derfor får man ikke sin krystal med hjem samme dag, men skal afhentes dagen efter – eller den efterfølgende uge i Studenterhus Odense. Alternativt kan den sendes på købers regning.

Du vælger en form, som du ønsker, til din krystal, såsom en stav, et bogmærke, en diamant eller lignende. Herefter skaber du krystallen af flydende magi, som du mikser og blander med farve, glimmer og perler. Magien skal nu arbejde over natten, så den trækker ud i krystallen og kan bringe dig held eller beskytte dig mod ondskab.

(Vi gør opmærksom på, at der arbejdes med epoxy resin til workshoppen, og derfor SKAL der bæres sikkerhedsudstyr som briller og handsker, som udleveres ved indgangen)

– MYTOLOGISKE DRØMMEFANGERE
Skab din helt egen mytologiske drømmefanger, som kan beskytte dig mod onde drømme.

En drømmefanger består af en cirkel med edderkoppespind lignende net i midten, som opfanger alle dårlige og farlige drømme, mens de gode drømme ubesværet slipper gennem nettet.

Drømmefangeren er skabt af grene fra Yggdrasil – også kendt som livets træ i nordisk mytologi, der forbinder jord og himmel og opretholder balance. Du fletter og binder selv din drømmefanger i snor og med fjer og perler i de farver og mønstre, du ønsker. Hermed er du personligt beskyttet mod dårligdom og mareridt i nattetimerne, og du kan fokusere på at bekæmpe det onde i løbet af dagen.

– LYKKEBRINGENDE RUNESTEN
Det er en gammel overbevisning, at runer kan give beskyttelse, helbrede, modvirke følelser og sindelag, forhekse, bringe held, forvolde mennesker skade osv. Lav din egen runesten, som kan hjælpe dig i din hverdag, eller som du kan bruge som et flot smykke, vedhæng eller nøglering.

Udvælg en sten, du kan lide, og den rune, du ønsker at påtegne. Vælg bla. mellem Ægirs hjelm, der siges at give fysisk og åndelig styrke, vejviseren, kærlighedsrunen, drømmefangeren eller en bogstavsrune. Knyt tråd rundt om stenen, og pynt den med fjer og perler, så du kan bære den som halskæde, som et vedhæng eller i en nøglering.

Alle workshops er 18+.

En billet koster 150,- kr i forsalg (OBS: 175,- kr. i dørsalg), som giver adgang til 2 af vores 3 værksteder, inkl. de redskaber og ingredienser, der skal bruges ved de forskellige værksteder + en valgfri specialøl fra vores fadølsanlæg.

https://www.facebook.com/events/1229251751561667/