Studenterhus
Odense

#SPOKEN26 / Spoken Word Festival 2026

Details
Date:

august 14

Time:

15:30 - 23:45

Website:
Event Website
Organizer

Spoken Word Festival #Spoken

Website: Organizer's Website
Venue

Studenterhus Odense

Studenterhus Odense

Glæd dig til sommerens store ordfestival, når Studenterhus Odense præsenterer SPOKEN / Spoken Word Festival den 14.-21. august 2026.

SPOKEN hylder det levende ord!

I år er temaet FORBUNDETHED. Vi glæder os til at præsentere et program for jer, hvor vi både udforsker hvordan vi som mennesker er forbundne af sprog, litteratur, fortælling, musik, historie og kulturarv – på godt og ondt, over landegrænser og helt ind i hjertet.

Her kan du opleve De Udødelige Poeters Klub hvor vi igen i tværæstetiske samtalesaloner glæder os til at hylde nogle af de største poeter, vi har. Programmet er skabt ud fra den nye danske litteraturkanon. Her kan I blandt andet opleve forfatter Jesper Wung Sung, skuespiller og H.C. Andersen-impersonator Torben Iversen tage temperaturen på, hvordan H.C. Andersen har det i dag. Mærke naturens skønhed og mysterium i H.C. Andersens forfatterskab gennem forfatter Cecilie Ekens fortolkninger og musik og fortælling-duoen Rod I Naturens nye musikalske værk om samme. Du kan diskutere kanongenren med medlem af kanonrådet Stefan Kjerkegaard, gymnasieelever og lærer fra Mulernes Legatskole og digter Elias Sadaq. Vi undersøger Herman Bangs arv og ekko med forfatter Dy Plambeck og formidler Anne Valbjørn. Diskuterer Amalie Skrams opgør med psykiatrien sammen med forfatter Fine Gråbøl, ph.d. i medicinhistorie Jesper Kragh og sanger Mathilde Falch, hylder Dan Turéll i selskab med Lotus Turéll og Halfdan E, og stiller skarpt på Grønlands litterære arv med Aka Hansen, Mads Jannik Holm og Aviana Steinbacher.

Oplev også Ord og Lyd med poetiske koncerter, Spoken Classics med Story Slam, Poetry Slam, Åben Scene/Open Word, Kære Dagbog, forskerforedrag og SKRIV skriveworkshops. Vi lancerer løbende programmet, og du kan følge med her eller på spoken.dk.

VIL DU HA’ SPOKEN HELE ÅRET – KØB ET ÅRSKORT FOR 2026
– Studerende: 250,- kr.
– Almindelig: 400,- kr.
Gælder til alle Spoken events med entré i 2026

SPOKEN er Studenterhus Odenses scene for ord, musik og levende litteratur. Vi skaber ordvilde oplevelser hen over året – og til Spoken Word Festival d. 14.-21. august.

Festivalen præsenteres af Studenterhus Odense og er en del af H.C. Andersen Festivals. SPOKEN er støttet af Odense Kommune, Statens Kunstfond, H.C. Andersen Festivals, Dansk Artist Forbund, Andelskassen og H.C. Andersen Fonden.

Foto: Camilla Lundbye
Grafik: Anekdote Studio
Papirklip: Simon Væth