KOM I JULESTEMNING MED STUDENTERHUS ODENSE, NÅR VI LAVER JULEKRYSTALLER OG PERLEPLADER LØRDAG D. 6 DECEMBER 2025
LAV JULEKRYSTALLER, -SMYKKER OG -PYNT I RESIN (100,-)
Lav dine egne farverige, smukke, magiske krystaller. Disse kan eksempelvis hænges op på juletræet eller i vinduet, laves om til magneter eller smykker, eller blot stå og pynte, som de er. De fungerer også perfekt som en kreativ, personlig gave til en, du holder af.
En billet koster 100,- kr, som gælder til at lave 1-3 krystaller afhængigt af størrelse. Det er muligt at tilkøbe flere krystaller på dagen.
BEMÆRK! Krystallen skal størkne i minimum 24 timer, og derfor får man ikke sin krystal med hjem samme dag, men skal afhentes en af de efterfølgende dage i Studenterhus Odense. Alternativt kan den sendes på købers regning.
Vi gør opmærksom på, at der arbejdes med epoxy resin til workshoppen, og derfor SKAL der bæres sikkerhedsudstyr som briller og handsker, som udleveres ved indgangen. Af den grund anbefaler vi heller ikke, at babyer, dyr eller småbørn er til stede i lokalet. Børn under 15 år skal være i selskab med en voksen, og man skal altid følge anvisningerne fra vores personale.
PERLEPLADER (15,-)
Skab flotte perleplader med os. Vi sørger for perler i alverdens farver, så det er kun fantasien, der sætter grænser. Og kreationerne kan I naturligvis tage med hjem, når vores afvikler har strøget dem.
Tag familien eller vennerne med under armen og få julehyggen i top sammen med os fra Studenterhus Odense.