Studenterhus
Odense

Officiel Åbning af #SPOKEN25

Details
Date:

august 15

Time:

15:30 - 17:00

Website:
Event Website
Venue

Studenterhus Odense

Kom med, når vi åbner årets Spoken Word Festival med musik, taler, prisuddeling og poesi.

Eftermiddagen ledes af konferencier og ordkunstner Emil Nygård og med taler fra festivalleder Betina Følleslev og vores altid veloplagte Borgmester Peter Rahbæk Juel. Og så skal vi også fejre den heldige modtager af rejselegatet Rejsekammeraten, som hvert år uddeles af H.C. Andersen Festivals til en studerende, der har en særlig studierejse i kalenderen.

I år er temaet for Spoken Word Festival de aftryk, vi sætter i verden. Både de gode og de knap så gode samt dem, der stadig laver nye ringe i vandet. Vi fejrer blandt andet nogle af de største danske digtere med arrangementrækken De Udødelige Poeters Klub, hvor vi har samlet aktuelle toneangivende kunstnere i samtale- og musiksaloner. Her præsenterer vi den store betydning som Tove Ditlevsens, H.C. Andersens, Inger Christensens, Michael Strunges, Yahya Hassans og Karen Blixens forfatterskaber har i en nutidig kontekst.

Festivalen byder også på åbne scener, Lyd & Ord med artister og bands som Asbjørn, Uden Ord, KRYD og Laura Zaini. Oplev også Poetry Slams, Story Slam, Kære Dagbog og meget meget mere under årets SPOKEN.

Kom og få lidt koldt at drikke og en sød fristelse – og start din festivaluge med os <3

SPOKEN HELE ÅRET – KØB ET ÅRSKORT FOR 2025
– Studerende: 250,- kr.
– Almindelig: 400,- kr.
Gælder til alle Spoken Word Festivals events i 2025

Spoken Word Festival præsenteres af Studenterhus Odense og er en del af H.C. Andersen Festivals. Festivalen er støttet af Statens Kunstfond, Odense Kommune, H.C. Andersen Festivals, Dansk Artist Forbund, Tuborgfondet og H.C. Andersen Fonden.