Studenterhus
Odense

De Udødelige Poeters Klub: Om Inger Christensen med Hannah Schneider og Christian Dorph

Details
Date:

august 19

Time:

19:30 - 21:30

Website:
Event Website
Venue

Studenterhus Odense

Hvem var Inger Christensen, og hvad har hendes poesi og figur betydet for dansk litteratur? Både musiker Hannah Schneider og forfatter Christian Dorph har forholdt sig til digterens person og værk og fortolket hende i eget kunstneriske virke. Christian Dorph som studerende i sen-80’ernes forfatterskolemiljø og aktuel med en kommende roman om det venstreorienterede miljø i København, hvor Inger Christensen har fået en central rolle. Hannah Schneider i sit arbejde som komponist, sangskriver og fortolker, da hun i 2023 skabte den anmelderroste musikforestilling Dét ud fra Inger Christensens samling af samme navn. Sammen vil de undersøge, hvordan Inger Christensen bliver ved med at rumstere, med udgangspunkt i deres egne nyfortolkninger og kunstneriske virke. Få også en smagsprøve på Inger Christensen som spion i Christian Dorphs nye bog, og oplev Hannah Schneiders smukke lyriske univers i et udvalg af de komponerede sange til Dét. Aftenen modereres af Clara Lykke Broe.

Om Hannah Schneider:
Hannah Schneider er dansk sanger og komponist og har beskæftiget sig indgående med Inger Christensens forfatterskab i forestillingen Dét på Odense Teater.

Om Christian Dorph:
Christian Dorph er forfatter og digter og var senest aktuel med den autofiktive digtsamling Jeg slog min far ihjel (2021). I år udkommer han med den nye roman, Argumenter for at leve, om den 80’er politiske venstrefløj, hvor Inger Christensen har en væsentlig rolle.

De Udødelige Poeters Klub
I anledning af markeringen af H.C. Andersens 150 års dødsdag præsenterer Spoken Word Festival De Udødelige Poeters Klub. Her slår vi dørene op til ni inspirerende klubaftener, hvor forfattere, forskere og komponister hylder H.C. Andersens, Karen Blixens, Inger Christensens, Tove Ditlevsens, Michael Strunges og Yahya Hassans forfatterskaber.

Billetter (forsalg/dørsalg)
– Studerende: 100,- kr. / 120,- kr.
– Almindelig: 150,- kr. / 170,- kr.

SPOKEN HELE ÅRET – KØB ET ÅRSKORT FOR 2025
– Studerende: 250,- kr.
– Almindelig: 400,- kr.
Gælder til alle Spoken Word Festival events i 2025

De Udødelige Poeters Klub er præsenteret af Spoken Word Festival og Studenterhus Odense og er støttet af H.C. Andersen Fonden og Statens Kunstfond.