Studenterhus
Odense

Bogreception: Døbt // Studenterhus Odense

Details
Date:

april 12

Time:

17:45 - 20:00

Website:
Event Website
Venue

Studenterhus Odense

Romanen Døbt bliver Døbt! Eller i hvert faldt udgivet, præcis på denne flotte forårsfredag i april, og derfor er du inviteret til reception med forfatter Anne Katrine Bagai.

Her kan du nyde et godt glas, høre oplæsning, få købt og signeret bogen. Hvis man selv har lyst til at sige noget, er der også mulighed for det, men ellers tager vi det helt roligt.

OM ROMANEN:
I romanen Døbt følger man Miriams kamp for at få hold på tilværelsen, med et ubearbejdet voldeligt forhold i bagagen. En opgave, der ikke går særlig godt. For at leve med så lidt pres som muligt, dropper hun sit job som kampagnedame, tager et job som opvasker på Hotel Radisson og flytter ind i en skotøjsæske i et smadret bofællesskab. Herfra skal livet begynde. Eller stoppe? Ingen ved det. En ting er dog sikker. Mens Miriam begiver sig ud på en rejse der byder på tvivlsomme psykologer med navne som ´Leif´, gale terapihunde, stalkere, søvnløse nætter venskabskriser, vold, vanvid og kapgang i mørket, mandler, minutnudler, fiskehejrer, højskoler og røvhuller, bliver hun langsomt, men sikkert, genfødt som rasende.

Redaktør: Tilde Luna Ziegler
Forsidekunst: Christina Bjørn Søndergård Jensen
Pressefotos: Jes Larsen
Forlag: Forlaget Falco

OM FORFATTEREN:
Anne Katrine Bagai (f. 1994) er cand.mag. i litteraturhistorie, og arbejder som tekstforfatter og skrivekunstlærer. Hun bor i Odense og er aktiv i byens kulturliv blandt andet som projektleder af Skriveværkstedet SKRIV og medarrangør af Spoken Word Festival.

PLAN FOR AFTENENS FORLØB:
17.45-18.00: Dørene åbner, drinksbilletter uddeles, chips spises.
18.15: Anne Katrine Bagai byder velkommen og præsenterer bogen med tilhørende oplæsning.
18.45: Signering og smalltalk.
19:00: Hvis nogen har noget at sige, kan de gøre det i de her 18 minutter.
19:18: Vi hygger os til 20.00, og bliver måske til flere forfriskninger.

Tak til Forlaget Falco og Studenterhus Odense for afholdelse af reception.