Hvordan er vi forbundne af vores ord og historier?
Mandag eftermiddag kan du opleve historiefortæller Jens Peter Madsen fra Odense Fortællekreds samt en perlerække af inviterede ordkunstnere gøre ordet levende og fortælle historier ud fra festivaltemaet forbundethed.
Scenen åbnes derefter for fortællere, digtere, forfattere og andre, som kan fremføre deres værker mundtligt, i engagerede, trygge og hyggelige rammer.
Arrangementet er gratis
Om historiefortæller Jens Peter Madsen:
Historiefortæller, Jens Peter Madsen, guider den åbne scene med baggrund i sin forbundethed med traditionel mundtlig fortælling og en moderne anvendelse af mundtlig fortællekunst.
Han mødte den mundtlige fortælling i sin barndom på landet i Jylland og han har forbundet traditionen med sin aktuelle virksomhed gennem online storytelling, narrative metoder, erindringsværksteder for ældre borgere, pårørende og personale.
Jens Peter Madsen er historiefortæller og foredragsholder, og er efterspurgt når det især gælder fortællekunst og narrative metoder. Se mere på www.jenspetermadsen.dk
—
SPOKEN er Studenterhus Odenses scene for ord, musik og levende litteratur. Vi skaber ordvilde oplevelser hen over året – og til Spoken Word Festival d. 14.-21. august 2026.
Festivalen præsenteres af Studenterhus Odense og er en del af H.C. Andersen Festivals.
Spoken Word Festival er støttet af Statens Kunstfond, Odense Kommune, H.C. Andersen Festivals, Dansk Artist Forbund, Andelskassen og H.C. Andersen Fonden.