Studenterhus
Odense

Høxbroe og Hverdag i Paradis // Studenterhus Odense

Details
Date:

april 20

Time:

21:00

Website:
Event Website
Venue

Studenterhus Odense

Projektet Hverdag I Paradis så for første gang dagens lys i foråret 2021, da albummet ’Sommer’ udkom. Komponist og producer, Mads la Cour Larsen havde i tiden op til, samlet en håndfuld danske digtere, her iblandt Naiha Khildjee, Anna Katrine Bagai og Emil Nygård, og komponeret musik, eller omarrangeret ældre musikstykker til deres digte. Senere er flere udgivelser kommet til.

I denne omgang har Hverdag I Paradis aka Mads la Cour Larsen valgt at invitere den garvede danske digter, Claus Høxbroe indenfor i sit musikunivers, med støtte fra musikerne Anja Præst klarinet, Jesper Storm trommer, Andy Jarosinski basun, Angelo Quezada perc, Steffie Kristensen vokal, Søren Lund bas, Johan Jep Christensen sax.

Claus Høxbroe og Mads la Cour optræder denne aften som duo.

Digteren, Claus Høxbroe, eller snare beatpoeten, Claus Høxbroe, har længe betrådt de danske scener, både med recitation af egne digte på den gammeldags facon, eller med forskellige bands, ofte inden for den danske jazzscene. Han har en helt unik evne til at lade sine ord smelte sammen med musikken, hvad enten det er impro, eller nedskrevet.

Claus Høxbroe debuterede med digtsamlingen ’Hylet fra gaden’ i 2006. Siden er det blevet til mere end 40 udgivelser, både i form af digtsamlinger og musikudgivelser. Han er også indehaver af Publikums Prisen til Poesiens Dag og Dan Turèll Prisen, og han blev optaget i det celebre selskab ‘Grøftens Poeter’ i 2023.

EP’en Bøger & Bagage udkommer den 20. april 2024.

Entré: (forsalg/dør)
Studerende: 50,- / 70,-
Ikke-studerende: 80,- / 100,-

Der er obligatorisk garderobe. Garderoben koster 25,- kr.

Dørene åbner en time før koncerten.