ORM // Studenterhus Odense – Support: Glemsel

Details
Date:

oktober 24

Time:

20:00

Website:
Event Website
Venue

Amfipladsen 6, 5000 Odense, Denmark

I efteråret 2024 vender ORM tilbage til de danske landeveje for endnu engang at udforske og udfordre Danmarks unikke spillesteder med deres anmelderroste progressive black metal.

Alle er inviterede til starten på denne nye æra i ORMs historie. ORMs popularitet i det danske metalmiljø kan ikke tages fejl af, og deres tidligere udgivelser, albummet ‘Ir’ fra 2019 og EP’en ’Mit Blod’ fra 2020, er blevet skamrost af anmeldere fra blandt andet Politiken, Information og GAFFA. Musikalsk bliver man blæst omkuld af ORMs omskiftelige og dragende univers, hvor mytiske fortællinger om menneske og natur går i symbiose med storslået, melodisk og samtidigt rå og direkte black metal. Når ORM spiller live, får de danske fans mulighed for at opleve bandets tårnhøje ambitioner og uhørte grad af musikalsk kompromisløshed – hvilket de blandt andet demonstrerede på deres danmarksturné i 2022, og senest til en komplet udsolgt koncert i Koncertsalen i DR Koncerthus, hvor de skabte en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige. Med sig bragte de bl.a. deres seneste dobbeltalbum ’Intet • Altet’, som har modtaget stor ros fra musikanmeldere hele vejen rundt og hele seks stjerner fra GAFFA.

Nu er bandet klar til at ramme landevejene endnu en gang, og påbegynde den næste æra af ORM.

SUPPORT: Glemsel
Har man som dansk black metal fan endnu ikke hørt Glemsel live, skylder man sig selv oplevelsen.

Glemsel spiller black metal med lige dele melankoli og aggression, og de har, trods bandets relativt korte eksistens, allerede haft mulighed for at vise sit værd både i hjem- og udland. I 2022 udgav Glemsel albummet “Forfader”, der blev efterfulgt af en kort tour i Skandinavien og Tyskland og sikrede kåringen som ‘årets danske håb’ af heavymetal.dk. Efteråret 2022 bød på endnu en turné – denne gang i centraleuropa – med label-kammerater fra berlinske Vendetta Records, og senest har bandet turneret Danmark, Norge og Sverige i foråret 2023. I år er de så klar til at slutte sig til ORM på deres Danmarksturné.

—-
Forsalg:
– Studerende // Students: 120,- kr.
– Ikke-studerende // Non-students: 150,- kr.

Dørsalg:
– Studerende // Students: 140,- kr.
– Ikke-studerende // Non-students: 170.- kr.

Der er obligatorisk garderobe. Garderoben koster 25,- kr.

Dørene åbner en time før koncerten.