Studenterhus
Odense

SKYBRUD præsenterer: Magnea & Barely Sentimental // Studenterhus Odense

Details
Date:

december 18

Time:

21:00

Website:
Event Website
Venue

Studenterhus Odense

Amfipladsen 6

Odense, Denmark, 5000

SKYBRUD PRÆSENTERER: MAGNEA & BARELY SENTIMENTAL MAGNEA: MAGNEA er en ung sangerinde, som udtrykker sine personlige oplevelser gennem sin musik. Hun er født på Island og er ikke bange for at blande forskellige sprog i sine tekster. Hendes iørefaldende musik er inspireret af pop-genren og rummer masser af personlighed og en unik vokal, som gør hendes musik til noget helt særligt. Gennem sine sangtekster sætter MAGNEA ord på de rå følelser og tanker, som kan være svære, når man prøver at finde sin egen vej gennem livet. Dette gør hendes musik både personlig, men også relaterbar for mange. BARELY SENTIMENTAL: Barely Sentimentals musik omtales spøgende som “aggressiv elevator-musik” – en blanding af atmosfæriske teksturer og en underliggende energi, der driver musikken fremad. Barely Sentimental er en trio bestående af trommer, bas og guitar, der skaber original instrumentalmusik i krydsfeltet mellem ambient og indie. Bandet lægger stor vægt på liveoptræden og autenticitet; 95 % af lyden er indspillet samlet under livesessioner. Selv synthesizere og orkestrale elementer spilles live og sendes gennem et nøje sammensat guitar-setup. Barely Sentimental er yderst eksperimenterende og altid åbne over for nye horisonter, samarbejder og oplevelser. Lyt med, og lad dig føre med af bandets musik. Om SKYBRUD: SKYBRUD er Studenterhus Odenses nye koncertrække for upcoming kunstnere. — Entré (forsalg/dørsalg) – Studerende: 75,- / 100,- – Ikke-studerende: 100,- / 125,- Der er obligatorisk garderobe. Garderoben koster 25,- (studerende) og 30,- kr. (ikke-studerende). Dørene åbner en time før start.