Studenterhus
Odense

Tredobbeltkoncert: Suni + Emil Bror + Rigmor #Håb&Ungdom

Details
Date:

august 17

Time:

20:00

Website:
Event Website
Venue

Studenterhus Odense

Amfipladsen 6

Odense, Denmark, 5000

Lørdag den 17. holder stærk dansk sangskrivning og flotte melodiøse kompositioner topmøde på Studenterhus Odense, når Suni, Emil Bror og RIGMOR gæster os til en koncertrække, vi har glædet os til siden foråret! Læs om de tre navne her:

Vi starter aftenen op med sangeren og sangskriveren Sunis smukke flimrende lydunivers, hvor den karakteristiske mørke stemme, bas og samplede beats smelter let og elegant sammen i et tekstunivers, du sent vil glemme. Suni udkom med albummet Sengeafsnit 2, der udkom i januar 2023, og har siden turneret i Danmark og på Skejby Hospital, hvor albummets tilblivelse startede. Sengeafsnit 2 handler nemlig om Sunis egen indlæggelsestid – og selvom dét kan lyde tungt, danner hospitalet en ramme for et musikalsk univers, du ikke vil udskrives fra. Start aftenen op med Sunis lyriske smukke musik, og med sange på et dansk, der giver ekko af CV. Jørgensen.

Den unge sangskriver Emil Bror tager os både langt ud i fremtiden, og lidt tilbage i 80’erne med sine blandinger af synthede opturs riffs, noter af glamrock og indie, krydret med et både alvorligt og euforisk tekstunivers. Hør Emil Brors musik her: https://www.youtube.com/watch?v=zDSTj8Twlj4&list=OLAK5uy_l4zOEc3KzgJqfY7mljqBQtpBiLExy269E

Kvartetten Rigmor opstod ud af et ønske om at sætte musik til Michael Strunges digte og har senere vokset sig til et veletableret navn på den danske musikscene, der blander postmoderne outsiderpoesi med groves, riff og stemninger ført an af forsangers blide glasklare stemme. Vi glæder os til endnu en gang at kunne præsentere en koncert med RIGMOR, der i marts væltede hele huset med en fantastisk koncert, der tog udgangspunkt i deres tredje album, ‘Vælter Vi Mørket’. Læs om deres tidligere besøg her: https://fyens.dk/fyn/unikt-dansk-rockband-spillede-taet-paa-den-perfekte-koncert-umuligt-ikke-at-forelske-og-overgive-sig?teaser-referral=cf793863-ce2a-4215-afc6-13ac9f13c328-9&fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR3wadcL5KQEUI8UkHAV4EtVYTyhbQGycQRrURdd0JGu3JGZwDLjLi2o6lQ_aem_Ae_-ZwPZ-2RPe6T5Rw5erpXb0pilGU5Q17wPCS9XmIE_oLKmOcaL9Yw7pFmTB-X87PZ4dAA73d_YhhykX84WRpA9

Tak til Statens Kunstfond og Odense Kommune for støtte til Spoken Word Festival 2024s musikprogram.

Fotograf for Rigmor: Nadja Würnfeldt Hansen

Fotograf for Suni: Anton Underbjerg