Studenterhus
Odense

#KulturensDøgn x SPOKEN: Kære Dagbog + Åben Scene

Details
Date:

maj 3

Time:

19:30 - 21:30

Website:
Event Website
Venue

Studenterhus Odense

I anledning af Kulturens Døgn vil vi på Spoken Word Festival invitere jer ind i hinandens fortid, når vi åbner dørene op til et af vores signatur-events: Kære Dagbog.

Til Kære Dagbog opfordrer vi gæster til at gå tilbage i tiden ved at finde deres gamle dagbøger, hvad end de er fysiske eller elektroniske, og læse dem højt sammen med os.

Sammen skaber vi et omfavnende rum, hvor vi giver plads til og tager imod alle de fortællinger som det normalt kun er dagbogen der må være fortrolig med.

Det kan være alt, fra da man fik en hund og næsten ikke kunne stå stille af begejstring, til da man blev slået op med første gang og hele verden virkede så uoverskuelig efter.

Hvis du har lyst til læse højt fra din dagbog, så skal du bare sende en mail til praktikant@spokenwordfestival.dk med dit navn og et lille fingerpeg på, hvor meget du ønsker at læse op.
Ved tilmelding til oplæsning får man gratis adgang til eventet samt en drinksbillet til Studenterhus Odenses bar.

Der er plads til alle, som gerne vil dele deres historier, men også til jer som gerne bare vil sidde og lytte og måske føle jer set undervejs.

Det er kl. 19:30-21:30 på Studenterhus Odense.
Billetter koster 40,- kr. i forsalg og 50,- kr., hvis man køber i døren.

Vi glæder os til at dele hinandens oplevelser på kryds og tværs med jer <3

Kære Dagbog er støttet af Odense Kommune.